Introduktion

Det danske landskab som vi kender i dag er formet af den sidste istid og tegnet af udskiftningen i 1780érne. Man kan derfor betegne studiet af hegn og stendiger som den røde tråd igennem den nyere landskabshistorie.

Arkæologiske undersøgelser har vist at man allerede i vikingetiden hegnede beboelserne. Og i 1100-1200 tallet opførte man kirkegårdsdiger for at skille fredshellig jord fra ikke-fredshellig.

I 1500-tallet begyndte godsejerne at hegne hovedgårdsmarkerne, således at den med sin skattefri status til enhver tid kunne skelnes fra den skattepligtige bondjord.

Oprindeligt gik bøndernes dyr frit og man hegnede derfor de dyrkede jorde for at holde dyrene ude. Derfor græssede dyrene også i skovbunden, hvilket resulterede i at unge træer blev spist og skovene langsomt begyndte at uddø. Det var et problem da man var meget afhængig af træ til bl.a. den danske flåde. Derfor kom Skovforordningen af 1805 om fredskov. Skovforordningen påbød at de danske skove skulle hegnes for at holde dyrene ude. Formålet med denne bestemmelse blev meget tydelig i 1807, da englænderne bortførte den danske flåde.

I dag er 85% af landets skove fredskov.

I 1930érne begyndte bønderne at anvende elektrisk hegn og man valgte at nedbryde mange stendiger. Dette skete for at effektivisere dyrkningen af jorden. Nu skulle der gøres plads til de store landbrugsmaskiner.

1 1981 var 70% af digerne nedbrudt og man valgte derfor at frede de tilbageværende sten- og jorddiger efter Naturbeskyttelsesloven i 1992. Disse bestemmelser blev 1. oktober 2004 flyttet over i Museumslovens kap. 8a.

1. Oprindeligt omgærdede man den gode landbrugsjord, mens dyrene havde løsgang på overdrevet. Med digerne undgik man at dyrene spiste afgrøderne.

2. Tidligere blev skovene brugt til græsning af bøndernes dyr. Det gav en lysåben bevoksning med kun lidt underskov. Derfor var produktionen af gavntømmer faldende. Man begyndte derfor med Skovforordningen af 1805 at hegne skovene for at sikre tilstrækkelig produktion af gavntømmer til bl.a. den danske flåde.

3. Følgende dyr benytter stendigerne som bolig:

Digesmutten, lækatten, humlebier, firben, frøer og insekter. Digerne benyttes desuden som spredningsvej og ledelinie for dyr.
 

4. Desuden tjente digerne som dækning for soldater og de gav læ for "mangen bejler" i de træfattige dele af Danmark. For de unge forelskede svarede digerne altså til "under lyse bøg".
 

 5. Levested for planter. I egne hvor overdrev er blevet sjældne, kan diger have stor betydning som erstatnings levested for bl.a. agersnerle, almindelig røllike, blåklokke, engelskgræs, gul snerre, harekløver, håret høgeurt m.v.
 

Digerne har altså haft stor betydning både for landbruget, naturen og kulturen.

Oprindeligt har man ofte opført hegn af flettet ris eller som vasegærder (sammenbunket kvas mellem to rækker af lodrette stave). Disse havde en levetid på ca. 7 år på trods af stadig reperation og vedligeholdelse. Derfor begyndte man at opføre mere permanente hegn som sten- og jorddiger.

Der findes tre typer stendiger:

1. Stendige: Et stendige har en facade af sten og støttes bag til af en jordvold.

2. Enkelt mur: En enkelt mur er udelukkende bygget op af sten.

3. Kassemur: En kassemur har facader af sten til to sider og støttes i midten af jord og sten.

Bemærk at man let kan komme til at forveksle enkelt mur og kassemur. Dette skyldes at der på mange diger med årene er dannet en jordkam ved naturlig aflejring af støv og visne plantedele. Dette er samtidig årsagen til at et dige vokser med årene. Nogle gange kan det være helt overgroet og fået mere karakter af levende hegn.

Hegningen i Danmark er det element i kulturlandskabet der har skabt størst kontinuitet til den fortidige landskabskultur, da den fortidige hegningsstruktur har været bestemmende for, hvordan en given lokalitet er blevet udskiftet. Det vil sige, at man i en egn, hvor forekomsten af sten har været rig, og hvor man derfor tidligt etablerede stendiger, har valgt at udskifte i stjerneform. Derved kunne man udnytte allerede eksisterende stendiger.

Derimod har man i stenfattige egne oftest valgt en blokudskiftning, da de eksisterede vasegærder ikke var nogen hindring for en total reorganisering.

Overdrev

Udyrkede arealer som blev benyttet til fælles græsgang for alle landsbyens dyr.

Kålgård

En have ved en gård eller et hus. Her dyrkede man kål, da blomster, buske og træer var utidig luksus for gårdmands- og husmandsbrug. Som regl byggede man et kålgårdsdige omkring haven.

Opgive ævred

Tidligere hegnede man de gode markarealer og lod dyrene gå frit. Efter høsten blev de flettede risgærder fjernet så kreaturerne kunne gå frit på stubmarkerne. Dette kaldte man at "opgive ævred". Køernes adgang til det frodige græs på stubmarkerne var grundlaget for produktionen af efterårets velsmagende ævredsmør.

Kær

Fugtige lavbundsarealer, hvor grundvandet står højt.

Toft

Jordstykke omkring gården. Ofte hegnede man toften med stendiger.

Toftegård

En gård der ligger inde i en landsby. I modsætning til udflyttergård.

Vænge/vang

Afgrænset indhegnet jordstykke, f.eks. en mark, en eng eller en skov.

Ås

Aflang bakke dannet af smeltevandsaflejringer i en tunnel under en bræ, f.eks. Skuldelev Ås.

Bemærk at den meget omtalte Jyske Ås ikke er en ås, men en ranmorænedannelse (25 km lang mellem Østervrå og Dronninglund).

Fortov i forbindelse med et kirkegårdsdige

Areal/grusbræmme omkring et kirkegårdsdige. Fortovet ejes af kirken og skal sikre at kirken kan vedligeholde kirkegårdsdiget fra egen jord. Fortovets ydergrænse udgør derfor kirkens skel. Det er altså ikke digefoden, men altid fortovets ydergrænse, der skal fastlægges som skel.  
Billedet viser korrekt placering af skelpæl ved Råsted Kirke 4 km NV for Randers.

Stendysse

Enkelt grav fra yngre stenalder.

Jættestue

Gravanlæg fra bondestenalderen.

Stenkiste

Underføring af vandløb under vej. Desværre er mange stenkister i dag udskiftet med betonrør.

Sogn

Inddeling af sogne stammer fra kristendommens indførelse omkring år 1000. Ordet sogn betyder "at søge". Kommer af at søge til samme kirke.

Bynavne der ender på -ing

Navnet stammer fra slutningen af jernalderen (år 600-800).

Bynavne der ender på -rup, -strup eller -rød

Stammer fra middelalderen. Bliver ofte brugt om udflytter landsbyer, der udspringer fra en hovedlandsby.

Dole

En afstumpet pyramide af græstærv der markerer et skel i et hede- eller klitlandskab. I midten af dolen er der ofte placeret et drænrør eller en flaske med bunden i vejret for markeringen af det præcise skel.

Told

En græsklædt strimmel jord på ca. en alens bredde (ca. 63 cm), der markerer skellet mellem to marker. Som regl rager en told lidt op over det omkringliggende terræn pga. tilgroning.

Stent

En stent er en primitiv stige/trappe til passage af hegn og diger. Stenter skal sikre at mennesker let og ubesværet kan forcere et hegn, uden risiko for at dyr også kan passere hegnet.

Led

Bred passage igennem et dige. Et led består af 3-4 vandrette rafter samlet med 3 lodrette rafter samt en skråstiver anbragt diagonalt.